Som afslutning på DaMuCos 10 års jubilæum, kunne vi i samarbejde med Ebeltoft Kirke præsenterer en opførelse af Händels oratorium ' Messias'

Så vidt vides er det første gang, at dette kendte og store værk bliver fremført i Ebeltoft og det er derfor en særlig glæde , at det med sponsorstøtte er blevet muligt at genneføre værket med 2 ensembler professionelle sangere og musikere.

Ved koncerten medvirker Ensemble Zimmermann og Det Jyske Vokalensemble begge ensembler har specialiseret sig i tidlig musik. Lars Colding Wolf, en af landets førende cembalister og organister, leder begge ensembler.

Ensemble Zimmermann, der har hentet deres navn fra Das Zimmermannische CaffeeHaus auf der Cather Strasse i Leipzig, tæller musikere fra hele Europa.

Ensemblet  har en stor koncertvirksomhed i både ind og udland og spiller på historiske instumenter.

Ensemblets primarius er den svenske Per Buhre, som med sin fleksible og lyttende spillestil har høstet mange roser.

Ved opførelsen af 'Messias' medvirker et solistisk besat orkester på cembalo, fem strygere, to trompeter og en paukist.

Det Jyske Vokalensemble har otte sangere, der alle optræder solistisk og synger sammen i korsatserne.
I ensemblet synger bl.a. Anna Wierød, der af tyske medier er udråbt til en ny Emma Kirby!

Billetpris: 200 kr. 
Salg v/Ebeltoft Turistkontor, Strandvejen 2, Ebeltoft

Eller send en mail til hans@damuco.dk med oplysning om navn og ønskede antal billetter, som besvares med oplysning hvordan der betales over netbank.

Når der er betalt sendes der en bekræftelsen  om at billetterne udleveres ved indgangen

Vi byder velkommen.


Sponsorer:
Syddjurs Kommune,
Ebeltoft Kirke
Den Bhømske Fond
Lions Club Ebeltoft, Juliane
 
Billetkøb og reservation
© 1990-2017 Danish Music Consort, Ebeltoft, Nationalpark Mols Bjerge, Denmark
Lav din egen hjemmeside med mono.net